Menu
×
Hvad kigger du efter?
Nyheder og presse

SWIFTERDISC XE_MEGA: En tallerkenharve der slår alle rekorder.

769,36 hektar. Det er det areal, der blev bearbejdet med BEDNAR SWIFTERDISC XE 18400 MEGA under kontinuerlig 24-timers drift (23 timer og 36 minutters nettodriftstid). Det er hele 125,36 hektar mere end den nuværende rekord fra 2007.

Dette utrolige antal hektar blev opnået i forbindelse med “24 HOURS RECORD”, en event arrangeret af BEDNAR i samarbejde med den rumænske BEDNAR- og JOHN DEERE-repræsentant, IPSO Agricultură, ved hjælp af en maskine bestående af JOHN DEERE 9RX 640-traktoren og SWIFTERDISC XE 18400 MEGA -harven.

Om 24 HOURS RECORD

Hele arrangementet fandt sted i Rumænien i midten af juli, tæt på byen Slatina i den sydlige del af landet. OLT PIESS SLATINA, en landbrugsvirksomhed, lagde faciliteter til rekordforsøget. Rumænien blev valgt på grund af de omfattende marker, som de lokale gårde ejer. For at vise maskinens reelle anvendelse og potentiale fandt rekorden sted på seks forskellige marker, hvor hvede, vinterraps og ærter for nylig var blevet høstet. Den største mark, som denne maskine arbejdede på ved eventen, dækkede et areal på 161,36 hektar.

Markforhold og maskinindstillinger

Markernes store areal og kombinationen af en stor bredde og høj arbejdshastighed gjorde det muligt for maskinen at opnå gode driftsforhold. Den gennemsnitlige ydelse var 32,6 hektar i timen, og brændstofforbruget var 3,1 liter pr. hektar i nettotiden på 23 timer og 36 minutter. I løbet af den tid tilbagelagte maskinen en strækning på 450,7 kilometer, og det samlede brændstofforbrug nåede op på 2.355,6 liter.

Arbejdsdybden på tallerkenharven var 7 centimeter. Nedetiden for maskinen i forbindelse med nødvendig vedligeholdelse og brændstofpåfyldning var kun 24 minutter. Chaufførerne byttede under arbejdet, for eksempel når maskinen drejede i forager.

Arbejdsdybden på tallerkenharven var 7 centimeter. Nedetiden for maskinen i forbindelse med nødvendig vedligeholdelse og brændstofpåfyldning var kun 24 minutter. Chaufførerne byttede under arbejdet, for eksempel når maskinen drejede i forager.

BEDNAR: Førende inden for brede maskiner

“BEDNAR har lige fra starten specialiseret sig i produktion af brede maskiner. Vi fremstillede den første maskine af den slags i 2003, nemlig den brede SWIFTER SM-harve. Vi ser en stigende interesse for denne type maskiner på markedet, og vi introducerede derfor den nye SWIFTERDISC XE_MEGA-serie på markedet i 2021. Den består i øjeblikket af tre modeller med en arbejdsbredde fra 14,4 til 18,4 meter. Jeg er utrolig glad og stolt over, hvad vi formåede at udrette med vores maskine i løbet af de 24 timer. Ikke alene bekræfter det, at der er tale om en maskine af høj kvalitet, der kan modstå en enorm belastning, men frem for alt viser det den høje produktivitet og effektivitet man kan opnå. Jeg tror, at denne maskine også kan være interessant for mange europæiske kunder i betragtning af arealet af de mange lokale marker, hvor den tilbyder utrolig ydeevne,“ siger Ing. David Ryčl, marketingdirektør for BEDNAR FMT.

Udstyr til SWIFTERDISC XE_MEGA

Under rekordforsøget var SWIFTERDISC XE 18400 MEGA udstyret med de specielt formede aggressive tallerkenskær med en diameter på 560×5 mm og en bagmonteret V-RING-pakker med en diameter på 630 mm forsynet med afskrabere. Som standard har maskinen hydraulisk regulering af arbejdsdybden med komfortable justeringer ved hjælp af hydrauliske klemmer.

Maskinen drejer hurtigt i forager ved at løfte tallerkensektionen; maskinen drejer ved hjælp af de bagmonterede pakkere, fronthjulene og transportakslen. Under arbejdet løftes den første aksel for at opnå et højere nedadrettet tyk på tallerkensektionen.
Eventen blev overværet af repræsentanterne for BEDNAR, IPSO Agricultură og JOHN DEERE. Redaktøren fra det tyske PROFI-landbrugsmagasin fungerede som uafhængigt medlem af dommerkomitéen.

SWIFTERDISC XE_MEGA. DEN MEST EFFEKTIVE TALLERKENHARVE I VERDEN.
769,36 HEKTAR BEARBEJDET PÅ 24 TIMER

JOY OF FARMING
[email protected]
BEDNAR FMT s.r.o.

JOY OF FARMING
#
Shop BEDNAR
#
Find forhandler
#
Testkørsel
#
Download
#
Dealer Area