Menu
×
Hvad kigger du efter?
Nyheder og presse

Bednar forhandlernetværket udvides med hele to nye forhandlere

Pr. 1. januar 2020 blev Bednar forhandlernetværket udvidet med yderligere to forhandlere. Derved bliver landkortet betydeligt mere gult, når Askildrup Agro og Flemløse Maskinforretning indtræder i det eksisterende Bednar forhandlernetværk.

Fra januar 2020 kan Flemløse Maskinforretning på Fyn og Askildrup Agro i Randers kalde sig for Bednar forhandlere, da de har indgået aftale med Bednar importøren Maskinhandler Indkøbsringen (MI) om at forhandle og servicere det eftertragtede Bednar maskinprogram. Derved udvides Bednar forhandlernetværket i Danmark til at omfatte 5 forhandlere. J. Hundahl i Nordjylland, Askildrup Agro i Midtjylland, PN maskiner i Syddanmark, Flemløse Maskinforretning på Fyn samt Røstofte maskiner øst for Storebælt.

Fyn skal være gult!

På Fyn står sælgerne Martin Andersen og Stefan Møller klar til at vejlede om og sælge de gule redskaber. Især det spændende harveprogram har været en medvirkende årsag til at Flemløse Maskinforretning har indgået aftale om forhandling af Bednar programmet. Ved at inddrage Bednar i produktporteføljen kan vi imødekomme de efterspørgsler vi har haft fra vores kunder, da vi nu er fuldt på højde med de øvrige brands på markedet fastslår Martin Andersen og Stefan Møller, sælgere hos Flemløse Maskinforretning. Flemløse Maskinforretning har oplevet stor efterspørgsel på mulchmaskiner, hvor de i dag allerede har et fint sortiment af slagleklippere, men har manglet rotorklippere til de lidt større og mere professionelle landbrug. ”Bednar maskinerne udståler kvalitet, hvilket skinner igennem på hjul, galvanisering, skjold mv. Derudover er de enormt langt fremme i forhold til udstyr, hvilket gør det nemt at tilpasse maskinen, så den passer til kundens behov” uddyber Martin Andersen og Stefan Møller, sælgere hos Flemløse Maskinforretning. Flemløse Maskinforretning har allerede fået de gule redskaber hjem på matriklen på Fyn, og herfra er de klar til at drage til demo med blandt andet Swifterdiscen i foråret. Lige netop Swifterdiscen har Flemløse Maskinforretning store forventninger til, da de allerede har slutsolgt de første enheder.

Naturlig udvidelse af Askildrup Agro

Det nye agentur hos Askildrup Agro passer godt sammen med Fendt traktorerne. Dermed kan vi levere hele pakken til de professionelle landmænd eller maskinstationer, der ønsker kvalitetsprodukter med mulighed for højt udstyrsniveau. ”Vi oplever, at kunderne efterspørger solide redskaber med store arbejdsbredder, og det får vi med Bednar Agenturet,” udtaler Flemming Rasmussen, medejer af Askildrup Agro. Vi har de seneste år haft kenskab til, at vore kunder er begyndt at køre med Bednar produkter på deres farme i Østeuropa og hørt, at det er bundsolide produkter, som er bygget til intensivt brug år efter år. Når de kan bruge maskinerne derovre, på de kæmpe store farme, ja så kan de nok også her i Danmark, fortsætter Flemming Rasmussen. Vi har bestilt en håndfuld maskiner hjem, som vi vil spænde efter vores demotraktorer i sæson 2020, så kunderne kan prøve maskinerne på egen jord. Efter det våde efterår i 2019 er der blevet lavet mange strukturskade. Derfor er en af vores demomaskiner en Bednar Terraland 4000, der kan løsne jorden ned til 55 cm i dybden, hvis det skulle være nødvendigt.

Strategisk udvidelse af forhandlernetværket

Hos MI er de godt tilfredse med de to nye, strategiske samarbejder, som betyder, at de udvider forhandlernetværket fra 4 til 5 forhandlere. Derved bliver redskaberne mere tilgængelige for kunderne, samtidig med at det stadig er attraktivt for forhandlerne, da de har store distrikter. ”Det er vigtigt, at vi dækker hele landkortet, for vi har et unikt produkt, som adskiller sig fra mange af vores konkurrenter ved at kunne tilbyde ekstra store arbejdsbredder, hvilket især er efterspurgt af de større landbrug og maskinstationer,” uddyber Christian Kyhn Lorenzen, sælger hos MI.

Tjekkisk kvalitet som passer til det danske marked

I Danmark fokuseres der primært på redskaber til jordbearbejdning, herunder discharver, såbedsharver, halmstrigler og såmaskiner. Produktudvalget hos Bednar er stort, og det vokser hele tiden i takt med ønsker fra store landmænd, gods og maskinstationer. Bednar er en forholdsvis ung virksomhed, der blev grundlagt i 1997 men som på kort tid formåede at gøre sig bemærket som en stærk og proaktiv virksomhed i branchen. Virksomheden ejes af grundlæggeren Ladislav Bednar og er beliggende i Tjekkiet. Der er tale om en progressiv producent, som har specialiseret sig inden for et begrænset felt; jordbearbejdning, såning, gødskning og mulchning. Der prioriteres en tæt forbindelse mellem brugeren og producenten. Det kan f.eks nævnes, at den nye Omega såmaskine blandt andet blev testkørt i Danmark, hvorved MI deltog aktivt i udviklingen af denne. På nuværende tidspunkt beskæftiger Bednar 250 personer og eksporterer til mere end 35 lande. I 2019 blev produktionen udvidet med en toetagers produktionshal for at kunne følge med efterspørgslen efter de gule redskaber.

BEDNAR FMT s.r.o.

Foto

Seneste artikler

Five new BEDNAR machines for Mariesminde Landbrug
05.
december
2024

Fem nye BEDNAR-maskiner til Mariesminde Landbrug

Det danske landbrugsfirma Mariesminde Landbrug ekspanderer kraftigt. I efteråret 2024 høstede de 1.300 hektarer og til næste år skal der høstes 2.500 hektarer. Det kræver en løbende opgradering af maskinparken....

Læs mere

Gospodarstwo Rolne Maciej Sik has been using BEDNAR machines since 2016
01.
november
2024

Stol på de originale BEDNAR-reservedele

Gospodarstwo Rolne Maciej Sik i Polen bruger en FENIX FO 8004 PROFI universal stubharve i kombination med en 540 hk JOHN DEERE traktor. Den gennemsnitlige arbejdsdybde er 28 cm, og kombinationen opnår en arbejdshastighed på omkr...

Læs mere

Flere nyheder
JOY OF FARMING
#
Shop BEDNAR
#
Find forhandler
#
Testkørsel
#
Download
#
Dealer Area